Mød vores landmænd

Mød vores avlere: avocadoer fra Sydafrika

Avocadoer – en velkendt glæde i Europa. I flere og flere husstande er det umuligt at forestille sig livet uden dem. Men på grund af vores klima er det ret svært at dyrke dem her. Så for at du kan få fat i de fineste og lækreste avocadoer hele året rundt, dyrker vi dem forskellige steder, blandt andet i Sydafrika. En af vores betroede partnere er Allesbeste, og i dag tager ejeren Zander dig med på en rundvisning på deres landbrug. Har du lyst til at komme med? Så læs videre.

avocado

Vores tur starter i bjergene i Tzaneen i Limpopo, hvor det hele begyndte. Zander udbryder med entusiasme: ”Min far startede engang dette landbrug. Blandt vores seks gårde er denne stadig den største og huser også vores hovedkvarter." På dette sted er vækstbetingelserne for avocadoer ideelle. "Dette skyldes forskellige faktorer - det milde tempererede klima, højden på Tzaneen-bjergene og den frugtbare jord," forklarer Zander.

Zander fortsætter med at gå hen til det sted, hvor avocadoerne vokser og fortsætter sin historie. ”Vores eneste mål er at give dig den ultimative avocado-spiseoplevelse! Det opnår vi med langsigtede partnerskaber, og ved at opretholde kontrollen i kæden 100 %. Derudover ligger vores fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed, bæredygtighed og overensstemmelse.”

At prioritere både mennesker og planeten er en fælles værdi, som Zander bekræfter! ”Vi tror på vores medarbejderes udvikling. Derfor tilbyder vi forskellige [JG2] kurser og udviklingsplaner. Vi bliver selv vurderet af eksterne revisorer. Således har vi fået tildelt certifikater fra SIZA (Sustainability Initiative South Africa) og Rainforest Alliance - det siger en del.”

Mens Zander fortsætter med at gå rundt blandt avocadoerne, fortæller han mere om deres vision. "Vi har kun én planet, og vi skal alle holde den sund. Vi spiller også vores rolle. Vores omhyggeligt designede gårde giver os mulighed for at arbejde mere effektivt og kræver færre ressourcer. Dette reducerer jordnedbrydning samt energi- og vandforbrug. For eksempel har vi formået at reducere vandforbruget med 60-70 %, og det er vi super stolte over!”

Dyrkning i billeder.

Flere opskrifter med Avocado:

Vores websted bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse og for at forbedre vores websted. Lær mere