150 gr. havregryn
1 æg
60 ml solsikkeolie
120 ml mælk
1tsk. bagepulver
80 gr. friske figner
1 tsk. friskrevet ingefær
En håndfuld pekannødder
1 tsk. kanel
En knivspids salt
Disse herlige muffins er lavet uden sukker, hvedemel og smør. I stedet indeholder de sunde ingredienser såsom havregryn, lækre friske figner og frisk ingefær. En sund udgave af den traditionelle muffin: et alletiders mellemmåltid , eller spis dem som morgenmad eller frokost.
FREMGANGSMÅDE
1
Forvarm ovnen på 180 grader.
2
Mal havregrynene til mel i en foodprocessor. Tilføj salt og kanel til havremelet. Tilsæt æg og solsikkeolie, og pisk med et piskeris, indtil dejen er jævn. Tilføj mælken lidt ad gangen og rør i dejen efter hver gang. Bland bagepulver i dejen. Skær fignerne ud i små stykker, grovhak pekannødderne og vend disse ingredienser i dejen sammen med ingefæren.
3
Sæt 8 muffinforme i en muffinbageform og fordel dejen i dem. Bag dem i ca. 30-35 minutter.