1
Bring en liter vand i kog i en stor suppegryde. Vask butternut squashen, fjern frøene fra den runde del og skær den i skiver med skrællen på. Skræl den søde kartoffel og skær den i mindre stykker. Kom både squash og kartoffelstykker op i gryden, og kog dem møre.
2
Pil ingefæren ved at skrabe skrællen af eller forsigtigt skrælle det yderste af, hvorefter du skærer den i mindre stykker. Kom ingefær, kokosmælk og grøntsagsbouillonterninger op i gryden til squashen og kartoffelstykkerne.
3
Halver papayaen og fjern forsigtigt frøene med en ske. Skræl papayaen, og skær den ene halvdel i små tern, som skal bruges til pynt. Den anden halvdel skal bruges i suppen. Når grøntsagerne har fået nok, tilsætter du den halve papaya, hvorefter du blender suppen med en stavblender, foodprocessor eller blender. Smag til med havsalt.
4
Hæld den varme suppe i skåle og pynt med det hakkede forårsløg, olivenolie, limesaft, groftkværnet peber og de små stykker papaya. Du kan også tilføje sesamfrø eller chilipeber. Du kan også vælge at servere suppen kold, efter at den har stået på køl i mindst to timer.